Menu Luk

Om bogen

Vi har skrevet “Spørgeskemaer der virker”, fordi vi alt for tit har oplevet at få spørgeskemaer, vi ikke kan besvare.

Spørgeskemaer, hvor flere af spørgsmålene ikke giver mening, og hvor vi ikke kan finde de svarmuligheder, vi har brug for, så vores besvarelse giver et retvisende billede.

De har betydet, at spørgeskemaets afsender har fået famlende og upræcise svar fra os. Svar, der udgør dårlig data.

Den situation vil vi gerne hjælpe dig, som udsender spørgeskemaer, med at undgå.

En trin for trin-guide

“Spørgeskemaer der virker” er en trin for trin-guide til alle, der ønsker bedre og mere præcise data. Den klæder sin læser på til at udarbejde et spørgeskema, som modtagerne kan – og vil – svare på.

Se bogens indholdsfortegnelse og læs et gratis kapitel.

Et godt spørgeskema skal nemlig skabe en god oplevelse hos modtageren, og det er derfor vigtigt at kende sin målgruppe, så du kan stille de rigtige spørgsmål. Bogen svarer bl.a. på følgende:

  • Hvad skal du vide, inden du går i gang?
  • Hvordan formulerer du bedst spørgsmålene til dine modtagere?
  • Hvordan formulerer du bedst svarmulighederne til dine modtagere?
  • Hvordan organiserer og tester du dit spørgeskema?

Sidst i bogen er en tjekliste til dit spørgeskema, så du er sikker på at få det hele med.

Hvem henvender bogen sig til?

“Spørgeskemaer der virker” henvender sig til dig, som skal lave dit første spørgeskema.

Den kan også bruges af den mere erfarne som et opslagsværk eller en inspirationskilde, hvor du kan plukke fra de forskellige kapitler efter behov.