Menu Luk

Hvad er ledende spørgsmål?

Hej brevkasse

Jeg er ved at lave et spørgeskema på vegne af mit firma. Fra min studietid kan jeg huske, at man ikke må stille ledende spørgsmål, så det vil jeg selvfølgelig gerne lade være med. Men hvad er et ledende spørgsmål? 

Er det fx ledende, når jeg spørger, om respondenten har været tilfreds med mit firmas ydelse? Og er der nogle tommelfingerregler, jeg kan bruge for at undgå ledende spørgsmål?

Med venlig hilsen

Den selvstændige

Svar:

Hej selvstændige

Tak for dit spørgsmål. 

Du husker rigtigt – ledende spørgsmål er no-go i spørgeskemaer. Desværre ser vi dem ofte. Måske fordi mange i deres iver glemmer at være kritiske over for deres egne antagelser, når de laver spørgeskemaer.  

Ledende spørgsmål er uheldige. De giver tit svar, der bekræfter afsenderens egne formodninger frem for svar, afsenderen reelt kan bruge til at forbedre fx sit firmas ydelser. 

Lad os give et eksempel på et spørgeskema fra en selvstændig, der tilbyder kompetenceudvikling til andre selvstændige:

Afsenderen antager, at respondenterne oplever, at der er noget, som holder dem tilbage fra at opnå deres mål og drømme. Men det kan afsenderen reelt ikke vide noget om. Hverken om respondenterne bliver holdt tilbage, eller om de oplever, at det forholder sig sådan.

Et andet eksempel stammer fra et bibliotek, som gerne vide noget om brugernes tilfredshed: 

Biblioteket spørger til tilfredshed, men i farten bliver spørgsmålet ledende, når biblioteket kun  spørger til tilfredshed. På den måde antager biblioteket, at brugerne er tilfredse og leder dermed brugerne mod et positivt svar på spørgsmålet.   

For at blive mere åbne for input, er vores forslag, at biblioteket i stedet spørger: Hvor tilfreds eller utilfreds er du med bibliotekets åbningstider?

Du efterlyser en tommelfingerregel til at undgå ledende spørgsmål. Her får du to: 

  1. Gå dine spørgsmål grundigt igennem og tjek, at de er neutralt formuleret. Dvs. at du ikke gør dig antagelser på respondenternes vegne, og at du ikke lægger op til et bestemt svar.
  1. Test altid dit spørgeskema, inden du sender det ud. Når du har lavet første version, bør du invitere personer fra målgruppen til at teste, om formuleringerne i spørgeskemaet er åbne og neutrale nok. 

Du kan læse mere om at formulere neutrale spørgsmål og om at teste dit spørgeskema i vores bog. Du kan blandt andre steder, kan købe her

Med venlig hilsen

Ida og Charlotte

1 Comment

  1. Pingback:Skal jeg lade AI lave mit spørgeskema? - Spørgeskemaer der virker

Der er lukket for kommentarer.