Menu Luk

Kan jeg bruge samme svarmuligheder hele vejen igennem mit spørgeskema?

Kan jeg bruge samme svarmuligheder hele vejen igennem mit spørgeskema, spørger Emilie.

Hej Spørgeskemaer der virker

Jeg skal lave en obligatorisk evaluering, som vi gennemfører et par gange om året.  

Respondenterne har mange ting at se til, og deltagelse i evalueringen bliver nogle gange valgt fra. Jeg vil derfor gerne lave spørgsmål folk hurtigt kan svare på. Så jeg har lavet spørgsmål med svarmuligheder, hvor folk bare skal afkrydse deres svar på en skala fra meget enig til meget uenig. Men kan der være problemer med det?

Med venlig hilsen 

Emilie

Svar

Hej Emilie 

At besvare spørgeskemaer er ikke altid det, folk helst vil bruge deres tid på, og derfor er det en god idé at lave et spørgeskema, som kan besvares på kort tid. 

Der er dog noget, du skal være opmærksom på: 

Når dine svarmuligheder lægger op til, at folk hurtigt kan krydse deres svar af, kan respondenterne blive tilbøjelige til at suse igennem besvarelsen uden at tænke over deres svar. Det giver svar af lav kvalitet.

Derfor kan du med fordel variere de typer af spørgsmål, du stiller: Sørg for at veksle mellem spørgsmål, som respondenterne besvarer

  • gennem en skala, som den, du beskriver
  • med et ja eller et nej
  • ved at vælge mellem forskellige, mulige svar
  • ved at prioritere eller rangordne forskellige svarmuligheder.

Du kan få inspiration til flere svarmuligheder i et indlæg fra SurveyMonkey.

Ved at variere svarmulighederne, måde undgår du “autopilotsvar”. Samtidig giver du dine respondenter en mere varieret oplevelse, hvilket kan betyde, at flere fuldfører deres besvarelser af spørgeskemaet. Det er godt for din svarprocent.

I stedet for at tænke, at det er svarmulighederne, der skal gøre det muligt for respondenterne at besvare spørgeskemaet på kort tid, kan du begrænse antallet af spørgsmål. Hvordan du bærer dig ad med det, skriver vi om som svar på en anden læsers spørgsmål om, hvor langt et spørgeskema må være.

Held og lykke med dit spørgeskema.

Med venlig hilsen

Charlotte og Ida

Du kan også skrive til brevkassen, hvis du har et spørgsmål om spørgeskemadesign, du gerne vil have svar på.

1 Comment

  1. Pingback:Skal jeg tilbyde "ved ikke" som en svarmulighed? - Spørgeskemaer der virker

Der er lukket for kommentarer.